Samtalesalon med gæst Femke Mølbach Slot. NB! i Davids Kirke

Samtalesalon med gæst Femke Mølbach Slot. NB! i Davids Kirke

Samtalesalon med gæst Femke Mølbach Slot. NB! i Davids Kirke

Onsdag 3. december 2025, kl. 19:30 - 21:30
Davids Kirke
Femke Mølbach Slot, Anne Kathrine Giversen & Helena Hauge
Gratis

Samtalesalon for kvinder med Femke Mølbach Slot, Koldinggade 11: 

Kvinder, krop og kontrol. Mad, kost, sundhed og vægt fylder meget hos mange kvinder, men kan vi få et bedre forhold til vores kroppe i stedet for hele tiden at skælde ud på os selv og slå os selv i hovedet? Hvad kan hjælpe os til at ændre de strukturer som gør, at vi så nemt kommer til at ligge under for nogle idealer som vi aldrig kan leve op til. Og hvordan accepterer man sig selv, som man er? Kan vi kvinder hjælpe og støtte hinanden bedre til at gøre op med kropstyranniet? Vi inviterer tidligere solodanserinde ved den Kgl. Ballet Femke Mølbach Slot, gift med Chris Minh Doky på besøg for at tale om hvordan det opleves at skulle dyrke sin krop på så højt et niveau, og hvordan opleves det, når kroppen ikke længere kan det samme som før? 

Vi byder på vin, vand, snacks. 

Gratis adgang.

Hvem står bag Samtalesaloner for kvinder 2025?

Helena Hauge, Anne Kathrine Giversen er begge præster med mange års erfaring i samtaler med kvinder. Der er mange ting på spil i kvinders liv: Kærlighed, krop, moderskab fylder meget i vores liv. Disse samtaler har ansporet os til at skabe et rum for - og med kvinder der er nysgerrige på at reflektere sammen med os over disse livsvigtige spørgsmål 3 aftner i efteråret. Davids kirke sørger for rammerne, men arrangementet er ikke-religiøst. Alle kvinder er velkomne.

Helena Hauge er 50 år gammel, præst i Davids kirke, Østerbro. Har tre hjemmeboende børn, tvillingepiger på 15 år, samt en dreng på 17. Hun er skilt og gift igen. Uddannet gestaltterapeut og supervisor. Ivrig skribent i aviserne.

Anne Kathrine Giversen er 54 år gammel, præst i Sions kirke, Østerbro. Har 4 børn, i alderen 24-14 år. Gift med Mikkel på 27. år. Uddannet i ledelse samt ivrig violinist.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed