24/02/2026 0 Kommentarer
Samtalesalon for kvinder med gæst Lotte Heise NB! i Davids Kirke
Samtalesalon for kvinder med gæst Lotte Heise NB! i Davids Kirke

Frisør eller Botox? Fra Teenager til Seenager…
Rynker, slappe bryster og grå hår - er det din værste frygt, eller er det helt okay, at tiden sætter spor? Hvor går grænsen egentlig mellem at få farvet hår og få fyldt panden med botox?
Ungdommen er blevet et strækbart begreb; vi bliver “voksne” senere, men hvad betyder det for vores syn på det at blive ældre? Kan den modne kvinde nogensinde blive selve skønhedsidealet?
Helena Hauge og Anne Kathrine Giversen tager snakken om forfængelighed og forgængelighed i selskab med Lotte Heise. Hun er en begavet forfatter, foredragsholder på fire sprog, entertainer, skuespiller og tidligere fotomodel.
I pausen bliver der desuden mulighed for at tale med kosmetiker Anna fra ”By Anna Nikoline” om hvordan man kan forkæle sig selv ved at pleje hud og krop i alle aldre.
Undervejs kan du nyde et glas vin og en lille snack.
Kommentarer