Babysalmesang er et fællesskab for forældre og deres babyer, hvor musik, sang og bevægelse danner rammen om en stund sammen. Samlingerne foregår i kirkerummet, hvor der synges enkle salmer og sange, udvalgt til de yngste med rolige melodier og gentagelser.

Gennem sanglege, bevægelser og nærvær stimuleres barnets sanser og opmærksomhed. Forløbet er bygget op, så både børn og voksne kan genkende sangene fra gang til gang og finde tryghed i det. Babysalmesang handler ikke om at synge korrekt, men om samvær. Om kontakt og den relation, der opstår, når en forælder synger for sit barn.

Efter er der mulighed for at blive i kirkerummet, hvor der er tid til at sidde lidt og være sammen i en rolig og uformel ramme med morgenbrød og kaffe.

Alle slags forældre (og stemmer) er velkomne, så længe din baby er mellem 3 og 12 måneder gammel. 8 gange koster 200 kr. inkl. kaffe og morgenmad.

Babysalmesang ledes af præst Mette Kathrine Grosbøll og organist Bo Riemer.

Nyt hold starter efter sommerferien. Tilmelding åbner i slut juli.