07/07/2026 0 Kommentarer
Fællesskab & Foredrag
Fællesskab & Foredrag

I september 2026 fejrer vi at Sions Kirke fylder 130 år! Derfor kunne det ikke være mere passende med et foredrag om kirkens ophav og arkitekten bag, nemlig Valdemar Koch.
Valdemar Koch er en forholdsvis ukendt arkitekt, som imidlertid var ganske aktiv i de arkitekturpolitiske kampe der foregik i 1890'ernes København. Som erklæret nationalromantiker deltog han i kampen for at bygge små, billige og enkle kirker til den hastigt voksende københavnske befolkning i perioden efter voldenes fald. Modstanderne af de nye kirker og deres særlige stil var dels præsterne fra den egoistiske statskirke, der ikke ønskede at dele de gamle sogne op, fordi konsekvensen ville være at se deres indtægter svinde ind, dels de europæisk orienterede arkitekter, der ikke brød sig om den nationalromantiske stil i det nye kirkebyggeri.
Foredraget opridser de sociale og kirkepolitiske forhold i 1896, da Sions Kirke blev bygget og diskuterer de konflikter der dengang prægede byen, kirken og arkitekturen.
Foredragsholder er Lene Koch, som er historiker og barnebarn af arkitekt Valdemar Koch, og som i efteråret 2026 også udkommer med bogen Danskhed i sten - arkitekturkampe i 1890erne. Udover sin forskning i kirkehistorie, så er Lene Koch også ph.d. fra Københavns Universitet og har siddet i Det Etiske Råd.
Vi mødes i Ovensalen i Sions Kirke, hvor der som sædvanlig også vil være kaffe og kage til 20 kr.
Kommentarer