13/05/2026 0 Kommentarer
Blæreblog: Vi har vundet en pris!
Blæreblog: Vi har vundet en pris!
# Nyheder

Blæreblog: Vi har vundet en pris!
Onsdag d. 22. april lancerede Sions Kirke sin nye hjemmeside, som er blevet udviklet gennem de seneste måneder af kirkens kommunikationsteam.
Målet har været at skabe en hjemmeside, der gør det nemmere at finde information, følge med i kirkens liv, have en rød tråd i det visuelle udtryk og få et indtryk af fællesskabet i Sions Kirke. Et sted hvor både nye og gamle besøgende nemt kan finde vej til gudstjenester, arrangementer, fællesskaber og information om kirken.
Mindre end 24 timer efter lanceringen blev vi kontaktet af Line fra ChurchDesks marketingafdeling med beskeden om, at hjemmesiden havde vundet prisen som Månedens Hjemmeside.
Det er vi både glade for, stolte af og taknemmelige over.
Vi har ønsket at skabe et digitalt rum, der er indbydende og giver den besøgende lyst til også at være en del af Sions Kirkes fysiske rum til gudstjeneste eller et af vores mange andre arrangementer eller fællesskaber.
Du kan læse ChurchDesks blogindlæg om hjemmesiden og tankerne bag den her:
Månedens hjemmeside: Sions Kirke
Kommentarer